Kajestenshuset

Kajestenshuset, som har været anvendt til koloni lige siden 1932, ligger på Røsnæs i Vestsjælland, ca. 8 km vest for Kalundborg.

Grunden er kæmpestor og kuperet, bevokset med græs og spredte buske og træer, og de nærmeste naboer er sommerhuse og en golfbane. Koloniens område ender i nogle høje skrænter, der går direkte ned til vandet, så man skal kravle lidt for at bade. Stranden er ikke den mest børnevenlige; det bliver hurtigt dybt, og der er mange sten. Til gengæld er det et oplagt sted at gå på stenjagt, hvis man er geologiinteresseret. Fra stranden er der i øvrigt en pragtfuld udsigt til skrænterne i bugten ud mod spidsen af Røsnæs. Den store grund indbyder til alle mulige former for sportsaktiviteter, og der er også to fodboldmål og nogle legeredskaber.

Der er kun ca. 8 km til det store, fredede naturområde på spidsen af Røsnæs, med mulighed for mange naturoplevelser. Er man mere til by, rummer Kalundborg en helt unik middelalderbydel, samt Danmarks eneste femtårnede kirke.

Sengepladser: 56

Familieværelser: 10

Enkelt/dobbeltværelser: 8

Husdyr: Nej

Tilkøb af rengøring: Ja, kontakt vores tilsynsførende for information

Tilkøb af festservice: Ja, kontakt tilsynførende for mere information

Bordmål: 8 borde af B 80 cm x L 190 cm, 1 bord af B 80 cm x L 120 cm, 4 borde af B 80 cm x L 80 cm, 4 borde af B 70 cm x L 120 cm, 2 borde af B 70 cm x L 190 cm

Højstol: Ja

Tilkøb af mad samt tilberedning: Vi henvender til catering under praktisk information

Afstand til butik: 5000

Afstand til vand: 100

Bålsted: Ja

Grill: Ja, hjemmelavet kulgrill

Fodboldbane: Ja

Vollyball: Ja

Bordtennis/bordforbold: Ja

K: Køkken / A: Aktivitetsrum / S: Opholdsstue / D: Værelse med dobbeltseng / Senge pr. værelse er angivet med tal, fx (4)

TRANSPORT
Skolerejser
Tlf. 7013 1415
DSB

TAXI
Kalundborg Taxi
Tlf. 5951 5151

BIBLIOTEK
Klostertorvet 2
4400 Kalundborg
Tlf. 5953 5560

INDKØB
Brugsen
Søbakken 11, Refsnæs
4400 Kalundborg
Tlf. 5950 9061

INFORMATIONER
Turistbureau
Klostertorvet 2
4400 Kalundborg
Tlf. 5953 5560

Turistbureau
Algade 12
4281 Gørlev
Tlf. 3022 8747
Gørlevturist

TILSYNSFØRENDE
Pr. 1/1-2022
Troels Lund-Konggaard
tlf. 40754838

ADRESSE
Røsnæsvej 225 A
4400 Kalundborg

Klik ind på linkene her på siden og få inspiration og ideer til spændende udflugtsmål og aktiviteter i nærheden af kolonien. Ligegyldigt om det skal handle om natur eller kultur – eller begge dele – er der en hel vifte af muligheder at vælge imellem.

 

NATUR
Kongstrupklinterne
Røsnæs
Røsnæs Naturskole

BYER
Kalundborg

MUSEER
Kalundborg og omegns Museum
Museet ved Trelleborg

BYGNINGSVÆRKER
Vor Frue Kirke, Kalundborg

TURISTINSPIRATION
Kalundborg turistinspiration

 

Kolonien ligger på en fantastisk kuperet grund, der har store områder, hvor naturen får plads til at vokse. Grunden ender med en stejl nedgang ad klinten til sandstrand med sten og spiselige planter. I klinterne har digesvalerne reder og kan ses flyve ud og ind i redehullerne først på sommeren.

Stranden

På stranden finder I spiselig strandbede, strandsennep og strandmælde. I kan plukke de friske blade og smage på dem eller tage dem med i køkkenet, så kan de indgå i næste måltid. Tjek i app’en eller hjemmesiden Vild Mad, før I sætter tænderne i, hvis I er usikre. Under badebroen ligger sten, hvor der gror både savtang og blæretang. Tangen renser vandet og giver gode gemmesteder for krabber. På stranden kan I finde flere arter af tang, der er skyllet op ude fra det dybere vand, hvor der vokser andre arter.

Ved lavvande er stranden bred. Der er sten i forskellige størrelser og af forskellig slags, som I kan sortere, stable eller slå smut med. I de høje klinter bygger digesvalerne reder, som I kan se som en masse huller så højt oppe, at de er i sikkerhed for mennesker og rovdyr. Hullerne kan være helt op til en meter i dybden.

Omkring kolonien

Grunden ligger som et vildtvoksende overdrev, hvor kun en mindre del er slået til boldspil. Grunden er kuperet og der er slået stier ned til stranden. Der vokser en del spiselige urter og bær i området. Der er bl.a. røllike, storkenæb, mælkebøtte, cikorie, gråbynke, vejbred, fuglegræs, gederams, vild timian (på skrænten i slugten ned mod stranden) og skovjordbær. Her vokser også hjortetrøst, dueurt og vild gulerod, som ikke er spiselige.

På skrænterne vokser masser af hybenrose, slåen og havtorn, som alle giver spiselige bær. Hybenroserne kan også spises kandiseret eller bruges til te og rosenvand. Der er lidt træer på grunden. Mest ahorn, mirabel og buske af hvidtjørn, samt en smule brombær. I kan se mange forskellige småfugle lande i buskene på jagt efter føde.

Fra kolonien går en sti igennem overdrevet mod nordvest langs med stranden til Røsnæs Naturrum. Der er et fint, nyere besøgssted, der handler om naturen omkring Røsnæs. Her er bl.a. en 3D-model af Røsnæs.

 



Find sjove aktiviteter i naturen på kolonien