Der er venteliste til at være frivillig på rugbykolonien
Der er venteliste til at være frivillig på rugbykolonien
Halfdan, Jeppe og Marius er frivillige, når den årlige rugbykoloni løber af stablen i uge 32. Kolonien er varetaget af foreningen CSR – Nanok Rugby Klub og var oprindeligt kun for klubbens medlemmer. I dag er den åben for alle kolonibørn, men sammenholdet og traditionerne fra tiden under CSR er ikke til at overse. Og det får både børn og voksne til at vende tilbage år efter år.
Jeppe var for første gang i år med som en af de voksne. Halfdan for andet år. Og Marius for tredje.
”Jeg tog med som frivillig træner det sekund, jeg ikke måtte komme med som barn længere. Der er rift om pladserne og lang venteliste i rugbyklubben for at komme med som træner. Der er mange, der har været med som spillere, da de var børn. Nu vil de gerne give noget tilbage,” fortæller Marius. Han har selv været med på rugbykoloni, siden han var 11 år gammel, og han syntes, det var det fedeste i verden, fortæller han. Det er blandt andet det stærke sammenhold mellem børn og voksne, nye og gamle, der gør stemningen så særlig.
Men hvis man er bange for, at det bliver for indspist blandt de christianshavnske spillere, så er der ingen grund til bekymring.
”Det er givende, når man har nogle børn med, der aldrig har prøvet det før, og så kan de finde ud af det i slutningen af ugen. Børnene bliver så glade, når de skal hjem og vil med igen næste år. Sådan havde jeg det også selv. Og så kan jeg se, at det har jeg gjort for dem,” fortæller Halfdan. Han oplever et selvtillidsboost som træner, når han på den måde kan se, at han har kompetencerne til at lære fra sig. Det er hans andet år som træner på kolonien. Men hans tiende år som spiller.
Også Marius ser det som god trænererfaring, når han har været afsted i på en intensiv koloniuge.
”Det giver en fuldkommenhed at komme tilbage som træner. Jeg er også træner til hverdag, og det er en god måde for mig at få mere trænererfaring. Jeg arbejder også med børn og unge til hverdag som fuldtidsvikar på en skole, så det er meget relevant for mig at komme afsted,” fortæller han.
Det er også en hård uge, fortæller Halfdan. Hver morgen står trænerne op et kvarter før børnene, så er der morgenløb, og bagefter står de for at dele morgenmad ud. I løbet af dagen er der to træninger og aftenspil. Det er en aktiv uge for både børn og voksne. Men selvom det er hårdt, så er det 100 procent det værd, slår Halfdan fast.
”Vi vil gerne give børnene den samme mulighed, som vi fik, da vi var børn: At komme med på den fedeste koloni i verden,” afslutter Jeppe, der var med på sin første koloni for 12 år siden og i år havde debut som træner i uge 32.