Sommerkoloni

Så er det nu, du kan tilmelde dit barn til en uge fyldt med sjov, fællesskab og fede oplevelser på sommerkoloni!

Det er nemt at tilmelde sig!
Klik på tilmeldingslinket, udfyld dit barns oplysninger, og vælg den type koloni, der passer bedst.

Trygge rammer og store oplevelser

På koloni får børnene en pause fra hverdagen og oplever glæden ved fællesskabet. Kolonierne tilbyder:

Sommerkolonierne har eksisteret i mere end 125 år og over 300.000 københavnske børn har haft skønne kolonioplevelser gennem tiden. Der findes 29 fantastiske kolonier i Danmark.

På kolonierne venter bålhygge, strandture, leg i naturen og nye venskaber – det er dét, sommerkoloni handler om. 

Vælg mellem spændende temaer:

Kolonityper

Alm. feriekoloni

Drømmer dit barn om en sommer fyldt med leg, fællesskab og sjove oplevelser? På en almindelig feriekoloni er der plads til både nye venskaber, sjove aktiviteter i naturen og masser af frihed til selv at vælge aktiviteter.

Hvad kan dit barn opleve?
✅ 50 % fællesaktiviteter – konkurrencer, holdlege og fællesskab
✅ Frihed til at vælge fx bordtennis, bordfodbold, spil og hygge
✅ Trygge rammer – personalet på en almindelig feriekoloni er oftest lærerstuderende, lærere eller uddannede med praksiserfaring i at arbejde med børn mellem 7 og 16 år.

Lokation: Sjælland, Falster, Fanø og Fyn.

1 uges koloni: uge 27, 28, 29, 31 og 32
Pris: En uge fra mandag til fredag koster 1.795 kr. (beløbet dækker ophold, transport og kost)
2 ugers koloni: uge 27-28
Pris: 2 ugers koloni med udrejse mandag og hjemkomst fredag den efterfølgende uge. 1.795 kr.+ 7 dage x 75kr. =2.320 kr. (beløbet dækker ophold, transport og kost).

Alm. feriekoloni

Billedkoloni

Har dit barn en kunstner gemt i maven? På vores billed-koloni får børnene mulighed for at udfolde deres kreativitet i inspirerende omgivelser, hvor naturen danner rammen om kunst og fordybelse.

Hvad kan dit barn opleve?

✅ Maling, tegning m.m. – en sommer fyldt med kunstneriske oplevelser
✅ Naturinspireret kunst – vi henter inspiration fra den smukke natur omkring kolonien
✅ Eksperimenter med farver og materialer – og prøv nye teknikker
✅ Fagligt dygtige voksne – billedkunstlærere, designere og kunststuderende står klar til at guide børnene

Her er der plads til at fordybe sig, udforske nye teknikker og have det sjovt sammen med andre kreative børn. Husk tøj, der må blive beskidt!

 Lokation: Sjælland.

1 uges koloni: uge 32
Pris: En uge fra mandag til fredag koster 1.795 kr. (beløbet dækker ophold, transport og kost)

Teaterkoloni

Har dit barn lyst til at opleve magien ved teater? På vores teater-koloni bliver børnene en del af et kreativt fællesskab, hvor de arbejder med sang, dans, drama og udtryk. Gennem sjove workshops lærer de at stå på en scene, bruge deres krop og stemme – og sammen skaber vi en fantastisk teaterforestilling, som opføres sidst på ugen.

Hvad kan dit barn opleve?

✅Teater, drama og skuespil – slip fantasien løs!
✅ Dans og sang – brug kroppen og stemmen til at udtrykke dig
✅ Kostumer og rekvisitter – børnene kan medbringe gamle aflagte effekter til udklædning
✅ Trygge rammer og kreative voksne – skuespillere, skuespillerstuderende og unge, der har beskæftiget sig med drama, står klar til at guide børnene.

På Teaterkoloni handler det om fællesskab, sjov og kreativ udfoldelse. Her får børnene en uge fyldt med teatermagi, nye venskaber og store oplevelser på scenen!

Lokation: Sjælland.

1 uges koloni: uge 31 og 32
Pris: En uge fra mandag til fredag koster 1.795 kr. (beløbet dækker ophold, transport og kost)

Naturkoloni

Drømmer dit barn om at sove under stjernerne, lave mad over bål og opleve naturen helt tæt på? På vores natur-koloni foregår de fleste aktiviteter udendørs, hvor vi udforsker skoven, stranden og dyrelivet omkring kolonien.

Hvad kan dit barn opleve?

✅Naturaktiviteter – lær om planter, dyr og økosystemer
✅ Mad over bål – lav lækre måltider i det fri
✅ Overnatning i telt – hvis vejret tillader det
✅ Besøg af en naturvejleder – bliv klogere på naturens hemmeligheder
✅ Praktisk info – husk tøj til udendørs aktiviteter, sovepose og lommelygte.

Vores engagerede personale består af lærerstuderende med naturfag som speciale, biologer og naturvejledere, der brænder for at give børn en fantastisk oplevelse i naturen.

Lokation: Sjælland.

1 uges koloni: uge 31
Pris: En uge fra mandag til fredag koster 1.795 kr. (beløbet dækker ophold, transport og kost)

Idrætskoloni

Har dit barn masser af energi og elsker at dyrke sport? På vores idræts-koloni får børnene en uge fyldt med bevægelse, nye venskaber og spændende idrætsaktiviteter.

Hvad kan dit barn opleve?

✅Prøv kræfter med forskellige sportsgrene
✅Deltag i sjove konkurrencer og holdaktiviteter
✅Oplev glæden ved fællesskab gennem motion.

Kolonien ledes af personale med en faglig baggrund såsom idrætsstuderende, uddannede idrætslærere eller trænere i idrætsforeninger, der sikrer sjove og trygge rammer for alle børn.

Lokation: Bogø og Ebeltoft

1 uges koloni: uge 28, 31 og 32
Pris: En uge fra mandag til fredag koster 1.795 kr. (beløbet dækker ophold, transport og kost)

Kæledyrskoloni

Er dit barn vild med dyr? På vores kæledyrs-koloni får børnene mulighed for at komme tæt på geder, får, kaniner og grise. De kan fodre, nusse og lære om dyrene – alt sammen i trygge og sjove rammer.

Hvad kan dit barn opleve?
✅ Daglig kontakt med søde gårddyr.
✅ Sjove koloniaktiviteter og strandture.
✅ Masser af hygge og nye venskaber.

Kolonien ledes af personale, der har erfaring i at arbejde med børn.

For børn fra 2. klasse

Lokation: Thorø, Assens på Fyn.
1 uges koloni: uge 29, 31 og 32
Pris: En uge fra mandag til fredag koster 1.795 kr. (beløbet dækker ophold, transport og kost)

Dansekoloni

Er dit barn vild med dans? På vores danse-koloni får børnene en fantastisk uge, hvor de lærer nye moves indenfor forskellige dansegenrer, udvikler deres rytme og danser sammen med nye venner. Der er plads til både nybegyndere og øvede.

Hvad kan dit barn opleve?
✅ Daglig danseundervisning med professionelle danselærere fra Fredie-Pedersen Danseskole
✅ Sjove koloniaktiviteter og fælles hygge
✅ En afsluttende danseopvisning, hvor børnene viser, hvad de har lært.

Kolonien ledes af erfarne danselærere og pædagogisk personale, der sikrer, at alle får en tryg og sjov oplevelse.

Lokation: Sjælland

1 uges koloni: uge 31
Pris: En uge fra mandag til fredag koster 1.795 kr. (beløbet dækker ophold, transport og kost)

Dans

Outdoorkoloni

Er dit barn vild med friluftsliv, spænding og natur? På vores outdoor-koloni får børnene en fed uge fyldt med sjove og lærerige oplevelser i det fri!

Hvad kan dit barn opleve?
✅ Overnatning i shelter under åben himmel
✅ Madlavning over bål og lejrliv
✅ Spændende vandaktiviteter og naturudforskning
✅ Fællesskab, teamwork og masser af hygge.

Kolonien ledes af erfarent personale, der sikrer en tryg og sjov oplevelse for alle børn.

For børn fra 4. klasse

Lokation: Falster.

1 uges koloni: uge 32
Pris: En uge fra mandag til fredag koster 1.795 kr. (beløbet dækker ophold, transport og kost)

Rugby

Er dit barn vild med sport, bevægelse og fællesskab? Så er vores rugbykoloni det perfekte valg! Her får børnene en uge fyldt med spændende aktiviteter, hvor både nye og erfarne rugbyspillere kan være med.

Hvad kan dit barn opleve?
✅ Rugbytræning med fokus på teknik, samspil og sjov
✅ Morgenløb og action fyldte aktiviteter som forhindringsbane og natteløb
✅ Badeture ved stranden og hygge ved bålet
✅ En dag i sommerland (mod egenbetaling)
✅ Fælles festlig afslutning.

Kolonien ledes af erfarent personale med viden om rugby og idræt. Alle børn bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor samarbejde og holdånd er i fokus.

Lokation: Sjælland

1 uges koloni: uge 32
Pris: En uge fra mandag til fredag koster 1.795 kr. + 75 kr. pr. ekstra dag = 1.945 kr. (beløbet dækker ophold, transport og kost)

Fællesskabskoloni

Fællesskabskoloni

Kolonien er en 12 dages fællesskabskoloni, hvor personalet hjælper børnene med at skabe nye, gode venskaber på kolonien. 
Vi lærer dit barn at få nye strategiet til skabelse og fastholdelse af venskaber.
Der bliver afholdt sjove aktiviteter hver dag, eksempelvis lejrbål, rundbold, vandkamp og strandsjov.
Kolonien finder sted I Jylland.

1 ugers koloni: uge 30-31
Pris: 2 ugers koloni med udrejse mandag og hjemkomst fredag den efterfølgende uge. 1.795 kr.+ 7 dage x 75kr. =2.320 kr. (beløbet dækker ophold, transport og kost).

Skolekoloni

Kolonier for specifikke skolers egne elever

Skolekoloni er for københavnske skoler som laver sommerkolonier for deres egne elever.

På kolonierne er der mulighed for at knytte venskaber på tværs af skolens klasser, gode relationer mellem elever og lærere og kan efterfølgende give øget trivsel og glæde på skolen.
Kolonierne afholdes på Bornholm, Jylland og Fyn.

1 uges skolekoloni: uge 27, 28, 30 og 31
Pris: En uge fra mandag til fredag koster 1.795 kr. (beløbet dækker ophold, transport og kost)
2 ugers skolekoloni: uge 27-28
Pris: 2 ugers koloni med udrejse mandag og hjemkomst fredag den efterfølgende uge. 1.795 kr.+ 7 dage x 75kr. =2.320 kr. (beløbet dækker ophold, transport og kost).

ALLE KOLONIER