Om os

Om foreningen

Københavns Lærerforenings Kolonier er en privat forening, der hvert år sender flere tusinden køben­havnske skolebørn på henholdsvis 1- og 2-ugers sommerkoloni på 29 forskellige kolonier spredt ud over hele Danmark i naturskønne omgivelser.

Siden de københavnske lærere i 1899 skabte deres første kolonier, har flere end 300.000 københavnerbørn oplevet barndommens sommer­land på et af de mange forskelligartede steder, som gennem tiderne har været anvendt til feriekoloni.

Vores tilbud

Vi tilbyder blandt andet feriekolonier med skolen, hvor børnene kommer fra samme skole og er af sted med lærere derfra, og tema kolonier, hvor børnene er blandet fra de forskellige københavnske skoler. Tema-kolonierne består af kæledyr, idræt, teater og natur.

Personalet

Personalet på en sommerkoloni består som udgangspunkt af fire personer, der tager sig af det pædagogiske arbejde med koloniens cirka 40 børn, samt fire personer, der står for alt det husholdningsmæssige som planlægning af måltider, indkøb, madlavning og rengøring.

Anvendelse af kolonier

Udover de mange sommerkolonihold for køben­havnske skoleelever anvendes kolonierne i dag til:

Bog – Historien om dengang jeg fandt lykken

Første gang jeg blev en del af Københavns Lærerforenings Kolonier var som lærerbarn. Jeg deltog i ugernes aktiviteter på lige fod med alle de andre glade kolonibørn, og når festlighederne var ovre, så jeg altid frem til næste sommer i naturens tegn.

Som årerne gik blev jeg ældre og deltog mere og mere i alt det praktiske – indtil jeg blev ansat og fortsatte gerningen selv.

Børnene skal have gode oplevelser, sjove minder og leg, historier og eventyr i bunkevis. Det var børnenes nysgerrighed, kreativitet og glæde, der inspirerede mig til at fortælle Historien om dengang jeg fandt lykken. Vi sad en sen aften, hvor en træt, blåøjet pige spurgte mig: “Zelina! Hvad laver du udover at være pædagog?”.

Så måtte jeg jo forklare, at jeg var eventyrer – og det krævede et vaskeægte eventyr at bevise.

Kolonierne er en kæmpe del af mig. Min uddannelse tager udgangspunkt i feriekoloniernes historie og børns velvære, mine jobs har altid haft med børn at gøre og min fritid – ja, den står i røverhistoriernes tegn. Denne bog er skabt til højtlæsning – og den er skabt i den store, altomfavnende koloniånd, som vi alle kender og elsker.

Forfatter : Zelina Ozol

Vores historie

  • 1800'erne og 90'erne

    I den sidste halvdel af 1800-tallet strømmede mennesker fra usle vilkår som daglejere eller tjenestefolk på landet ind til København, hvor de bosatte sig i etageejendomme i de nye brokvarterer og arbejdede på fabrikker. Igennem 1880’erne og 90’erne kom fagforeninger til, og kampen for bedre vilkår startede.

  • 1899

    Men en større strejkebølge førte til en storkonflikt: I maj 1899 valgte arbejdsgiverne at lukke fabrikkerne for at få arbejderne til at makke ret. Lockouten varede i tre måneder og havde katastrofale følger. Også for børnene, for deres forældres manglende indkomst førte til, at de mødte i skole uden at have fået mad – og måske heller ikke dagen før. Derfor opstod tanken om at sende fattige og underernærede københavnerbørn på feriekolonier på landet. Det var kommunelærer R. P. Rasmussen, der fik ideen, og i 14 dage tog han med en kollega på sommerkoloni på en højskole med et hold drenge fra sin skole. Betalingen blev klaret med en indsamling blandt kollegerne. Året efter var der to hold afsted.

  • 1904

    Ideen greb om sig, og midler blev blandt andet skaffet gennem Københavns Børnehjælpsdag, som blev oprettet i 1904 – blandt andre af formanden for Københavns Kommunelærerinde Forening Eline Hansen.

  • 1907

    I mange år blev kolonierne afholdt på højskoler og i forsamlingshuse, men efterhånden som flere og flere børn blev sendt afsted, måtte der egne bygninger til. I 1907 fik Kommunelærerindeforeningen sin første koloni på Næs ved Assens. Senere er en lang række kolonier kommet til – enkelte solgt igen – og foreningen råder i dag over 29 kolonier spredt over hele landet.
    Hver koloni har sin helt egen historie. Nogle er gamle husmandssteder eller feriepensionater, mens andre er efterladenskaber fra den tyske besættelse eller opført af foreningen selv. Egilsholm, en særpræget, rund koloni på Bornholm, er doneret af en direktør, som havde tjent en formue som gullaschbaron under første verdenskrig, men senere gik fallit. Også Thorøgård er særlig – det var et landsted for direktør Harald Plum, som anlagde et stort feriested på øen med gæstevilla, lysthus, tehytte, keglebanehus og meget andet. Men også han gik fallit med en kæmpe gæld. I dag ejer foreningen tre kolonier på halvøen.

  • 1918

    I 1918 kunne man for første gang sende 216 drenge på et flere måneders koloniophold takket være en privat donation på 30.000 kroner. Det lagde grunden for de svagbørnskolonier, som hjalp mange underernærede børn. Denne form for kolonier for de særligt trængende ’svagbørn’ fortsatte frem til 1988.

  • 1943

    Også igennem besættelsestiden var der feriekolonier for de københavnske børn, selvom det var mere besværligt. Efter tyskerne erklærede landet i undtagelsestilstand i 1943, måtte politiet søges om særlig tilladelse til transporten – for det var for eksempel umuligt at transportere 60 drenge fra Møn til København, før spærretiden indtrådte om aftenen, medmindre man tog afsted, før den forrige nats spærretid var ophørt. Også maden voldte problemer, for børnene skulle selv medbringe rationeringsmærker, som kommunen talte op ned til mindste kvarte smør-mærke

  • 1960'erne og 70'erne

    I 1960’erne og 70’erne dalede koloniinteressen, fordi velfærden steg. Men i 90’erne steg interessen igen, og den har været støt stigende lige siden. I dag er det en meget bred sammensætning af elever fra de københavnske skoler, som tilbringer 1, 2 eller 3 uger af deres sommerferie på koloni – enten som skolehold, blandede feriehold eller på en temakoloni.

Se vores gamle video om kolonierne