Sommerjob

Vil du arbejde på sommerkolonierne? så er der job både som pædagogisk personale med erfaring i at arbejde med børn i alderen 6-16 år i fritiden og især køkkenpersonale med erfaring fra storkøkkendrift på sommerkolonierne 2024.

Verdens dejligste sommerjob

Københavns Lærerforenings Kolonier er en privat forening, der hvert år sender flere tusinde køben­havnske skolebørn på henholdsvis 1- til 2 ugers sommerkoloni på 29 forskellige kolonier spredt ud over hele Danmark. Hvert år har vi behov for en række folk, der kan varetage roller som tovholder / pædagogisk personale, samt køkkenleder funktion og køkken­assistenter i skolernes sommerferie til ansættelse i mindst 1-2 uger og højst 4 uger.

Kolonisæsonen 2024 Vi søger personale til årets sommerkolonier og begynder rekrutteringen i februar og frem til juli 2024.  Erfaring med at arbejde med børn i målgruppen og i fritiden/eller i et storkøkken er et must. 
Kontakt Gitte Nemholt tlf. 33254425 tast 4 eller skriv en mail: gn@kolonierne.dk, hvis du er interesseret i verdens dejligste sommerjob, hvor du får noget godt med på dit CV. Kom og gør en forskel sammen for de mange børn, der glæder sig.

Job på koloni

Her kan du se lidt om hvordan det er at tage på koloni.

Køkkenpersonale

Pædagogisk personale

Info til sommerpersonale

Aktiviteter

Få en masse sjove og spændende ideer til jeres næste aktivitet. Læs mere hos Legedatabasen

Spil 10.000
Kumihimo armbånd
Kumihimo armbånd 2
Social ski
Vinter OL skiskydning 
Strartgo
Strategoregler

Bassinprøve til sommerpersonale

Det er kun tilladt at bade med børn på koloni Hvis man har en gældende bassinprøve fra 2024. De gældende regler følges som altid, hvor den bassinprøveansvarlige er til stede ved hver badning. (se Værd at vide om at tage på koloni) Har man ikke en bassinprøve, må man kun soppe i vandkanten. Badereglerne for almindelig badning vil også gælde her, se ovenfor.
Kurserne finder sted I Hillerødgades Svømmehal på Nørrebro. Kurset er fra kl. 9.00- 15.00

For tilmelding: skriv til gn@kolonierne.dk 
Send flg. info: Navn, tlf., e-mail, koloni, uge og dato for prøveønske

Dag

Dato

Pladser

Mandag

13.05.2024

6

Tirsdag28.05.202411
Onsdag 29.05.202414
Torsdag06.06.20249
Tirsdag11.06.202414
Onsdag12.06.202414
Mandag24.06.202414
Tirsdag25.06.202414
Find lønseddel

Din lønseddel ligger på Mit.dk

Hjemve, og hvordan kan det takles?

Hvordan kan man forebygge hjemve? Her er et par artikler om emnet:
Børn kan slippe for hjemve
Hjemve som 14 årig
Refleksions rummet
Det er sundt at længes

Hvad skal der stå i forældrebrevet?

Her er tjekliste til indhold i velkomstbrevet.
Indhold forældrebrev

Her er en vejledning til kolonileder i, hvordan man sender en fælles mail til koloniholdet.
Vejledning til udsendelse af velkomstbrev

Infomøder og samværsregler

Der afholdes infomøde i København for nye koloniledere.
Infomødet er med samme indhold, bare forskellige datoer.
Nye datoer for 2024 kommer i foråret
Deltag online:

Join Zoom Meeting

Mødet afholdes i Lærerforeningens Hus på Frydendalsvej 24, 2.sal. 1809 Frederiksberg C. Tilmelding nødvendig til: gn@kolonierne.dk
Læs følgende: Materiale til samværsregler og samtalekort, og se også: Når grænser brydes  Lav samværsregler for jeres kommende kolonihold.

Lommepenge

Under koloniopholdet får børnene fuld forplejning, og der er også penge til frugt, saft og nogle dage is og jordbær, men det er også rart for børnene med lidt lommepenge til kioskbesøg, en is, en lille souvenir fra området eller et postkort med en hilsen til mor og far. Da vi sender børn af sted fra børnehaveklassen til og med 9. klasse, kan der naturligvis være forskel på, hvor mange lommepenge vi anbefaler, men 100 kr. til de mindste bør være rigeligt. Lommepengene skal afleveres i en kuvert sammen med sundhedskortet og evt. meddelelser. Kolonipersonalet opretter en bank, så børnene kan hæve deres lommepenge efter behov, så der ikke ligger penge på værelserne. Hvis der mod forventning skulle være penge på kontoen ved afrejse, bliver de udleveret ved afgang sammen med sundhedskortet.

Mobiltelefon

På kolonierne må man gerne medbringe sin mobiltelefon, men der kan være forskellige regler på de enkelte kolonier. De fleste hold har mobiltid sidst på eftermiddagen, så børnene har mulighed for at ringe eller sende en besked, ellers opbevares mobilerne hos lederne, så husk navn på oplader og mobil. I nødstilfælde kan personalet kontaktes på koloniens mobil, nummeret findes under kontakt.

NaturligVis på Koloni Webinar

 NaturligVis på koloni – Webinar for ansatte Nye datoer kommer i begyndelsen af 2024

På webinaret klæder vi dig på til at støtte børnene på din koloni til at gå på opdagelse i naturen omkring kolonierne. Vi introducerer dig til aktiviteterne, redskaberne og materialerne og viser, hvordan I kommer i gang med at få endnu flere naturoplevelser på koloniopholdet. Tilmed dig webinaret her NaturligVis på Koloni.

Personalet på kolonierne

På skoleholdene er det lærere eller pædagoger fra skolen der deltager, men på temakolonierne er det ofte lærerstuderende eller unge studerende, der har været af sted før med kolonierne eller har erfaringer med at arbejde med børn og unge i andre sammenhænge. På alle ansatte bliver der indhentet børneattester hos politiet, og for at kunne bade med børnene forlanger vi som minimum en bassinprøve, der indeholder færdighedsprøver og livredning.

Regler på kolonierne

Et feriekoloniophold består normalt af 40 elever og 8 voksne. Når så mange mennesker er sammen, er det naturligvis nødvendigt med nogle regler. Overordnet gælder det for alle kolonier, at
eleverne selvfølgelig ikke må bade eller soppe på egen hånd, ligesom de ikke må forlade koloniens område, uden at en leder har givet lov til det. Det er heller ikke tilladt at købe, indtage alkohol eller andre rusmidler, så som hash mv.
På de enkelte kolonier er desuden lokale regler, som koloniens lærere vil gøre rede for ved ankomsten fx. brug af mobiltelefon under opholdet.
Hvis en elev af private grunde ønsker at komme hjem, før opholdet er slut, må forældrene selv arrangere, afhente og betale for hjemrejsen. Kolonipersonalet skal altid kontaktes inden afhentning!
I særlige tilfælde kan der blive tale om hjemsendelse. Forældrene vil i så fald blive orienteret.

Rejsesedler (Lukket side)

Her kan du som medarbejder downloade rejsesedlen til din koloni efter 1/6. Koden står på din ansættelseskontrakt. Oplysningerne her er kun til internt brug. Eleverne får kolonibilletten direkte på mail.

Se ledige stillinger her

Her kan du se ledige stillinger. Nogle af stillingerne kan være på en Temakoloni ring til Gitte Nemholt tf. 33 25 44 25 tast 4 og hør mere. 
siden er opdateret 25/4

Se ledige stillinger her:

Kolonileder/ regnskabsførende

Pædagogisk personale

Køkkenleder/Økonoma funktion

Køkkenassistenter

Uge 27

                 5          17                5               19

Uge 28

                        2                 1

Uge 29

                                             

Uge 30

    

Uge 31

                1          14                1                5

Uge 32

                11          41               10               32
Tjekliste for Kolonileder/regnskabsførende

Her kan du finde en oversigt over opgaverne forbundet med jobbet som Kolonileder/regnskabsførende

Tjekliste for Kolonileder regnskabsførende

Værd at vide om at tage på koloni

Fandt du ikke svaret på dit spørgsmål?