Lærerhistorie
Lærerhistorie
“Når børnene er væk fra deres forældre, bliver de på en måde mere stærke og finder ud, at de sagtens kan klare en masse ting selv"
Der er noget i luften. Folk på gaden går rundt med åbne vinterjakker, og håbet om forårets kommen sidder i mundvigene som et lille smil.
På lang afstand kan man ikke undgå at blive blændet af den gule bygning, som læreren Ulla Binderup bor i. Udenpå skinner bygningen som en sol, og da Ulla åbner døren for at byde velkommen til en lille snak, spreder duften af friskbrygget espresso sig i hele opgangen.
Hvorfor har du valgt at arbejde på en sommerkoloni?
“Det hele startede jo for ret lang tid siden. Jeg har været lærer på Peder Lykke Skolen i 30 år,
men det er 14 år siden, at jeg var på min første sommerkoloni – og har jo været bidt af det lige
siden. På det tidspunkt var jeg næsten lige blevet skilt og havde ikke så mange penge, så derfor
var det oplagt, at jeg kunne tage mine børn med på arbejde og samtidig give dem en form for
ferieoplevelse,” siger Ulla og nipper til kaffen.
Ulla, hvad var det så, du blev bidt af?
“Det var nok det der med at se en masse glade unger, men også følelsen af, at man gør en
kæmpe forskel. På min skole tager vi altid til Svaneke – hvor der jo er en helt fantastisk natur –
og selvom vi bor i nogle primitive sovesale, er der bare et enormt omsorgsfuldt og trygt
fællesskab blandt børnene, hvor små og store samarbejder og hjælper hinanden,” siger Ulla.
Hvad opstår der egentlig i fællesskabet, når børnene er på sommerkoloni?
“Der sker i hvert fald det, at de kommer ud af nogle vante rammer, og når børnene er væk fra
deres forældre, bliver de på en måde mere stærke og finder ud af, at de sagtens kan klare en
masse ting selv. Men det er meget det her med, at de faktisk får nogle kompetencer, som de
ikke troede, de havde. Samtidig kommer de jo ud af klassen og får på en måde nedbrudt nogle
stereotype roller, fx som klassens klovn. Nogle børn ønsker jo at have en ven med, men der er
også nogle, som tager afsted alene, og så kommer de hjem med nye venskaber. Og der har vi
jo set mange gange, at det sagtens kan være en fra 3. klasse, som bliver venner med en fra 8.
klasse,” siger Ulla.
Ulla, hvad er det vildeste, som du har oplevet på sommerkoloni?
“Hmm, jeg ved ikke lige, hvor vildt det er. Men hvert eneste år kommer der altid nogle ældre
mennesker forbi, som selv har været på kolonien og lige skal vække minder. Sidste gang var
der en ældre herre, der bankede på døren og spurgte, om han måtte vise stedet til sine
børnebørn, fordi han selv havde været der fra dengang det hed drengekoloni. Jeg har også en
kollega ude på skolen, som faktisk stadig har venskaber helt tilbage fra dengang, og det er jo sådan nogle ting, der virkelig gør et usletteligt indtryk og på en måde er ret vildt,” siger Ulla og
smiler.