Ledig stilling

Erfaren økonomimedarbejder til Københavns Lærerforenings Kolonier

Job beskrivelse

Københavns Lærerforenings Kolonier søger en erfaren og udviklingsorienteret økonomimedarbejder, der skal have ansvar for den daglige drift og være med til at automatisere og udvikle økonomiprocesserne hos os.

Du er alene om at varetage arbejdet med økonomien, men har seks kollegaer på kontoret.

Din arbejdsopgaver vil være at:

  • Stå for kreditor- og debitorbogholderiet, herunder betalinger, afstemninger og fakturahåndtering.
  • Bogføre, afstemme og sikre finansposteringer.
  • Håndtering af løn.
  • Indberette, afstemme og afregne korrekt moms, herunder sikre korrekt moms ved donationer.
  • Kontering og kvalitetssikre bilag.
  • Håndtering af manuelle sagsgange.
  • Fungere som controller, følge op på budgetter og aflægge regnskab i samarbejde med vores revisor.
  • Udarbejde og sikre overholdelsen af vores vedligeholdelses- og renoveringsbudgetter.
  • Udvikle og automatisere økonomiprocesser og systemunderstøttelse.

Du skal kunne arbejde selvstændigt med opgaverne, og være serviceminded overfor vores mange kolonipersonaler, tilsynsførende og andre samarbejdspartnere. Derfor skal du også være god til at kommunikere – både i telefonen og på skrift.

Du skal selv kunne se hvor udviklingspotentialerne er, og skal være projektleder på de opgaver vi aftaler der skal prioriteres.

Du skal derfor have en relevant uddannelse indenfor økonomi, og have dokumenteret erfaring fra tidligere job(s).

Du skal have interesse for og flair for digitale arbejdsgange og procesforbedringer.

Og endelig er det en fordel, hvis du har solid erfaring med Excel og også gerne PowerBI, som vi anvender til at sammenholde vores udlejnings- og økonomital.

Vi tilbyder:

    • Du bliver en del af en lille arbejdsplads, hvor der er godt kollegialt sammenhold og højt til loftet.
    • Du står op til et meningsfuldt arbejde hver dag, hvor der er fokus på at give børn fantastiske oplevelser i naturskønne omgivelser rundt i hele Danmark.
    • Høj grad af fleksibilitet og masser af ansvar.

    Det er også en fordel hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med HK. Stillingen er på fuld tid og med flextids-ordning. I ansættelsen indgår en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18 % samt særlig feriegodtgørelse på 3,5% og 6 ugers ferie.

Du vil referere til leder af Kolonierne, Thomas Kirkeskov, og vil kunne sparre med souschef for Københavns Lærerforening Bjarne Schultz Jensen.

Du skal kunne starte 1. oktober, så der kan se en overlevering fra vores nuværende økonomimedarbejder, der går på pension.

Der er ansøgningsfrist fredag d. 7. august kl. 12.00, og ansættelsessamtaler d. 19. august med mulighed for anden samtale d. 24. august.

Søg jobbet ved at sende en mail til tk@kolonierne.dk. Ansøgningen skal også indeholde et CV.

Kontakt leder af Kolonierne Thomas Kirkeskov på 22229420 eller tk@kolonierne.dk for yderligere oplysninger.

Københavns Lærerforenings Kolonier er en selvstændig forening under Københavns Lærerforening. Hver år sender vi 3.500 børn afsted på sommerkoloni, og vi modtager 14.000 børn på lejrskoler og hytteture. Vi har 29 ejendomme rundt om i hele landet, har over 30 tilsynsførende ansat, og er fem på kontoret på Frydendalsvej.