Køkkenpersonale
Køkkenpersonale
Skal du ikke være en del af vores Kolonifællesskab med Københavns Lærerforenings Kolonier?
Søger du et spændende og attraktivt sommerjob? Er du en engageret ernæringsassistent, studerende eller har anden praksis erfaring med storkøkkendrift? Så er et job på en af Københavns Lærerforenings sommerkolonier lige noget for dig og dit CV.
Hvert år har vi behov for en række køkkenassistenter. Køkkenholdet håndterer de daglige opgaver som madlavning, rengøring og indkøb, mens en anden gruppe på 4 tager sig af børnene.
Københavns Lærerforenings Kolonier er en privat organisation, der årligt huser cirka 3000 københavnske skolebørn på 1- og 2-ugers sommerkoloni på 29 forskellige naturskønne steder i Danmark.
Som sommerpersonale får du mulighed for at
- Gøre en forskel for børn og unge i et udviklende fællesskab med andre voksne.
- Få et nyt netværk og prøve gode ideer af i praksis.
- Være i tæt dialog med Kolonikontoret, og få input til opholdet og organisering.
- Nyde den skønne natur der er på alle vores lokationer i sommerlandet.
- Få mere relevant erfaring på dit CV.
Vi forventer af dig
- At du er studerende på køkkenleder/ernæringsassistent uddannelsen. Evt. færdig uddannet. Eller har anden praksiserfaring med storkøkkendrift.
- Du har lyst til – sammen med tre andre – at stå for madlavning med varieret menu til ca. 40 børn og otte voksne på sommerkoloni samt rengøring af bygningen.
- Ansøgere med storkøkken erfaring foretrækkes
- At du kan deltage i 1-2 uger og højst 4 uger i løbet af skolernes sommerferie.
Honoraret for køkkenassistenter kr. 850 pr. dag i alt 6 dage, da 2 af dagene er ½ dage. Honoraret er skattepligtigt.
Arbejdet på kolonierne kan i vid udstrækning sammenlignes med egentligt frivilligt arbejde. Du modtager kost og logi foruden honoraret og karakteren af arbejdet har et godgørende formål. Indtægten er en form for honorarindkomst.
Børne- og straffeattest er en forudsætning for ansættelse. Indhentes af Kolonikontoret.
Ansatte hos Kolonierne skal være over 18 år.
Har du spørgsmål? så kontakt Konsulent Gitte Nemholt på tlf.: 3325 4425 – tast 4 gn@kolonierne.dk
Ansøg job