Nørrevang
- 53 sengepladser
- 8 enkelt/dobbeltværelser
- 10 familieværelser
Nørrevang
- 53 sengepladser
- 8 enkelt/dobbeltværelser
- 10 familieværelser
Nørrevang
Kolonien Nørrevang er placeret i den del af Rørvigområdet, der hedder Nørrevangen, ca. 3 km fra Rørvig by og havn. Rørvig er et af de første områder, der blev “opdaget” af københavnske sommergæster, og er i dag et område præget af ældre sommerhusbebyggelse. I sæsonen summer byen af liv, og ved lystbådehavnen er der både fiskeudsalg og fiskerestaurant. Den gamle del af Rørvig har smukke, gamle bindingsværkshuse, småsprossede vinduer og idylliske haver.
Kolonien, som Lærerforeningen købte i 1941, ligger på en ca. 104.000 m2 stor grund, fælles med Eriksminde. Hele grunden er fredet, men det er Københavns Lærerforening, der ejer arealet. Nørrevang, som oprindelig er et gammelt husmandssted, ligger lige ned til vandet.
Arealet er bevokset med gyvel, lyng, vilde roser og krat, og er oplagt til alle mulige slags udendørs aktiviteter, orienteringsløb, natløb osv. Bag ved huset er der desuden en stor fodboldbane med mål. Stranden er lige uden for døren og indbyder til masser af aktiviteter med vand, sand, fisk, skaller, opskyl osv. Stranden kan være ret stenet, så hvis man vil bade, er det en god ide at gå lidt mod nord ud mod Korshage. Her kan man indimellem finde fine små pletter med sandbund.
Faciliteter
Wifi
TV
Husdyr ikke tilladt
Bålsted
Fodboldbane
Grill
Afstand til butik
3.0 km
Afstand til vand
500 m
Bordtennis/bordfodbold
Rengøringspris
3.125,00 kr.
Tilkøb af mad samt tilberedning
Vi henvender til catering under praktisk information
Bordmål
8 borde af B 80 cm x L 190 cm
Højstol
Praktisk information
Adresse
Eriksmindevej 25, 4581 Rørvig
Naturskole
Anneberg, Egebjergvej 162
4500 Nykøbing Sjælland
Tlf: 59930217
Lokalområdet
- Bygningsværker
Koloniens natur
Nørrevang er omgivet af store ege- og fyrretræer og afskærmet mod kysten af terrænets lette kupering og lave krat. Der er 100 meter til vandet hvor I kigger ud over Isefjordens udmunding til Kattegat.
Stranden
Her er der sandstrand med små og mellemstore sten i vandet og lidt større sten oppe på stranden. På sten i vandet vokser savtang. I kan plukke de yderste friske skud og smage på dem. Tang er kilde til proteiner, mineraler og masser af vitaminer og kan spises frisk eller lige koges et par minutter. På stranden finder I også opskyllet ålegræs og andre arter af tang, hvor tanglopper og andre småkravl finder ly og føde.
Marehalmen holder på sandet på klitterne. Den er faktisk fredet, fordi den er så god til at holde på sandet, så det ikke blæser rundt og skaber sandflugt. Cikader og andre insekter suger nektar fra marehalmens blomster om sommeren. Langs stranden mod nord, er der ca. 1 km langs til spidsen af Korshage. Her kan I kigge ud over Kattegat og besøge et spektakulært lyngområde.
Omkring kolonien
Ud over store ege og fyrretræer, der omkranser huset er den ret åben og med sparsom flora, der holder af næringsfattig jordbund. Sandet danner bund helt op til dørtrinnet. Her hvor der ikke gror træer, der kan smide blade som omsættes til muld, er der sand. I sandet kan I på varme dage finde zebraedderkopper, grønne sandspringere og andre varmeelskende småkravl. Kig efter små runde huller i sandet og se om der kommer en lille jæger op på jagt efter bytte.
I skoven finder I både mindre og gamle ege. De yngre ege er måske afkom af de gamle ege ved huset. Skoven er faktisk mere et krat og her vokser ud over egene, masser af hassel, ahorn, hyld, brombær, pil, kvalkved, hvidtjørn, hindbær og tagrør.