Stenkilde
- 66 sengepladser
- 8 enkelt/dobbeltværelser
- 9 familieværelser
Stenkilde
- 66 sengepladser
- 8 enkelt/dobbeltværelser
- 9 familieværelser
Stenkilde
Kolonien Stenkilde på Bogø ligger for enden af en blind vej på en 20.000 m2 stor naturgrund – lige ned til Letten, det lavvandede farvand mellem Bogø og Møn – ca. 2 km øst for Bogø by. Stenkilde var oprindelig et husmandssted, som Lærerforeningen købte i 1939 for at indrette det til koloni.
Den store grund giver masser af muligheder for sport og leg, og det lave vand i Letten er ideelt til at soppe i og gå på fangst i for mindre børn, som sandsynligvis også vil synes, at det er herligt at bade her. Større børn vil derimod nok foretrække lidt vildere vover til en badetur. Skåningebro, for enden af Skåningevej, regnes for øens bedste badested, med bl.a. badebro og toiletter.
Østerskoven – lige uden for koloniens dør – er en “vild” skov med tæt underskov, der indbyder til alle mulige former for aktiviteter. Vil man på længere udflugter er Møns Klint med spændende geologi, kirkerne med de berømte kalkmalerier på Møn, samt Stubbekøbing spændende udflugtsmål.
Faciliteter
Wifi
TV
Husdyr ikke tilladt
Bålsted
Fodboldbane
Grill
kullgrill
Afstand til butik
1.8 km
Afstand til vand
10 m
Bordtennis/bordfodbold
Rengøringspris
4.125,00 kr. Hovedhus og storafdeling hver 1562,50 kr
Tilkøb af festservice
Ja, kontakt tilsynførende for mere information
Tilkøb af mad samt tilberedning
Vi henvender til catering under praktisk information
Bordmål
6 borde af B 80 cm x L 125 cm, 7 borde af B 80 cm x L 190 cm, 2 borde af ca. B 80 x L 100 cm
Højstol
Volleyball
Praktisk information
Transport
- Skolerejser bus
- Bjarnes Taxa: 5443 5524
Indkøb
Adresse
Stenkildevej 4, 4793 Bogø By
Tilsynsførende
Thomas Koch
Tlf. 2572 2201
Lokalområdet
- Byer
- Bygningsværker
- Museer
Koloniens natur
Stenkilde ligger ned til Letten, farvandet mellem Bogø og Møn. Her giver en bro adgang til det lave vand, hvor der er liv både i og over vandet. Søkogleaks, tagrør og den lilla strandasters står langs bredden og giver føde til insekter og småfugle.
Stranden
Det lave vand er lettilgængeligt at undersøge efter liv. Letten er en del af Storstrømmen, men her føles det mest som en lille fjord mellem øerne. Her kan I finde hjerte- og blåmusling, rejer, vandmænd, snegle, tangnål, kutlinger, hundestejler, sandorm mm.
Rørhøgen spejder efter mus og småfugle i rørsumpen, knopsvanerne fisker efter vandpest, fiskehejren og skarven efter fisk. Blå og grønne guldsmede fanger småfluer og kålsommerfugle og admiraler suger nektar fra asters på bredden. Strandbredden er en lille oase af liv på de lune dage. På sten vokser de spiselige blæretang og rørtarmhinde og ålegræsset blæser i land fra strømmen længere ude. Bunden er blød og lidt mudret, så I skal passe på ikke at pløre bunden op hvis i går ud i vandet. Det gør sigtbarheden meget ringe og svært at fange noget.
Omkring kolonien
Hele vejen langs grunden vokser et krat af løvtræer. Her er hyld, hassel, ahorn, naur, ask, mirabel, 2-3 æblesorter, fuglekirsebær, benved, birk, hunderose, blommer, søjlepoppel, syren, eg, brombær og så lige piletræerne i vandkanten. Ind i mellem vokser japansk pileurt, den giftige arun og så selvfølgelig brændenælder, skvalderkål, vild kørvel og tusindfryd.
Her er virkelig mange forskellige træer, med mange forskellige bladformer og barkstrukturer. Træerne er hver især værter for forskellige fugle, svampe, insekter og andre smådyr.
Kolonien grænser op til Østerskoven. Skoven er privat og I er velkomne til at færdes på stierne. Der er masser af spændende og vild underskov mellem bøgetræerne. Der er ved skovens indgange en QR-kode med et kort over skoven og stierne. Ved Skovpavillonen midt i skoven ligger jættestuen Hulehøj, hvor der er adgang til kammeret.