Thorupstrand

Thorupstrand

Thorupstrand

Thorupstrand

Kolonien Thorupstrand ligger i Hanherred, ca. 13 km sydvest for Fjerritslev, på en stor klitgrund med direkte adgang til Vesterhavet. Huset er et tidligere badehotel bygget i 1938, men har fungeret som koloni siden 1949.

Den store grund giver muligheder for alle mulige former for udendørs lege og spil, men den helt store attraktion er selvfølgelig stranden og havet, og Thorup ophalerleje, hvor fiskerne hver dag kommer ind med deres kuttere med friskfanget fisk. Thorup Strand er en af Europas største kystlandingspladser med 18 kuttere på stranden, og direkte salg fra bådene, når de trækkes i land sidst på eftermiddagen. Thorup Strand, Lild Strand og Nr. Vorupør, og i mindre omfang Slettestrand, er de eneste steder på kysten, hvor der stadig bliver drevet erhvervsfiskeri med både fra åben strand.

Stranden ved Thorup, som er nordvendt, er ikke den brede, hvide sandstrand, som man tit forbinder med Vesterhavet. Til gengæld er her masser at gå i gang med, hvis man er geologiinteresseret, for kyststrækningen er fyldt med spændende sten. De omkringliggende plantager giver gode muligheder for både cykel- og spadsereture, og vil man lidt længere væk, er både Bulbjerg med Danmarks eneste fuglefjeld, samt Svinkløv oplagte udflugtsmål.

Faciliteter

Wifi

TV

Husdyr ikke tilladt

Bålsted

Fodboldbane

Grill

kulgrill

Afstand til butik

13.3 km

Afstand til vand

10 m

Bordtennis/bordfodbold

Rengøringspris

3.750,00 kr.

Tilkøb af mad samt tilberedning

Vi henvender til catering under praktisk information

Bordmål

8 borde af ca. B 80 cm x L 190 cm, 2 borde af ca. B 80 cm x L 120 cm

Højstol

Volleyball

Weekendseng

Praktisk information

Adresse

Fyrrestien 13, Thorupstrand
9690 Fjerritslev

Tilsynsførende

Nicole K. Schonert-Michaelsen
Tlf. 2245 6884

Lokalområdet

Koloniens natur

Kolonien stikker op i den karakteristiske klithede ved den brede Vesterhavsstrand. Landskabet er præget af vind og vejr, der former klitterne og kun lader helt lav bevoksning få fat. Her dominerer lyng, marehalm, hårdføre laver og græsser.

Stranden

Stranden her er bred, og faststampet af bølgerne. Den afgrænses ind mod klitheden af en klitrække godt forankret af marehalm. På stranden er der sten i mange størrelser, fra forskellige egne og forskellige sammensætninger af geologiske materialer.  Et hurtigt kig hen ad stranden afslører den gråstribede gnejs, granit med rødt og sort puslespilsmønster, store sorte flintesten i sjove former, gul flint, kridt, glinsende kvartsit, den smukke plettede rombeporfyr og flere andre typer af sten, alle runde og slebne af havet.

Omkring kolonien

I klithedens næringsfattige sandbund gror en nøjsom, lav bevoksning af marehalm, revling, lave havtorn, bregne, vejbred, flere arter af mos, rensdyrlav, brandbæger, røllike, tusindfryd, blåmunk, hedelyng, lave pilebuske mm.

Få hundrede meter inde i landet ligger Vester Thorup Plantage som er en skov med fyr, bøg og eg. Skoven er statsskov, så I må komme der både dag og nat. Og netop nat giver mulighed for at tage ud og høre natuglen og kigge efter flagermusene flyve mellem træerne og måske få et glimt af ræven – eller se dens spor i den lyse sommernat. Hvis I følger de røde pile fra legepladsen, kommer I en tur rundt i skoven.

Ved redningsstationen på stranden kan I se kutterne blive trukket i land om eftermiddagen på hverdage. Det er fiskerne der kommer ind fra dagens fangst. Måske kan I være heldige at se fiskene eller købe et par stykker til aftensmaden. Aftal evt. Dagen før at I gerne vil købe fisk, hvis de har. Lidt længere henne ad stranden finder I den ret flotte Kystudstillingen, der fortæller om fiskelejets historie og naturen. Formidlingshuset er etableret af Lokalforeningen i Thorup Strand.

Forespørgsel