9. klasser fra Ådalens Skole oplevede Science Lejrskole på Alhage

9. årgang fra Ådalens Skole på Syddjurs havde vundet en Science Lejrskole og var på Københavns Lærerforenings Koloniers Alhage i Ebeltoft fra tirsdag morgen til torsdag eftermiddag. Læs deres oplevelse, og bliv inspireret til din klasses undervisning!

I løbet af dagene kom 9. klasserne igennem vores undervisningsforløb “Hvordan er vejret på kolonien?, hvor eleverne fik godt gang i barometer, anemometer, skybestemmelsesdug, termometer, Beaufortskalaen.

Alt dette grej fandt de på koloniejendommen, for vi har sørget for, at det bliver så nemt og optimalt som muligt for dig og eleverne, hvis I holder jeres lejrskole hos os. Vi har også aktivitetskort, der kigger på alt fra vejret til planteriget, og disse ligger også på kolonien. Kortene kan du desuden finde til gratis download på her.

Vores forløb består af tre typer aktivitetskort, de grå Igangsætterkort, de orange Undersøgelseskort og de turkise Produktkort, og som Igangsætter kastede 9. klasserne sig over “Snakke om vind og vejr”. Et kort, som læreren selv valgte af de tre muligheder, vi har udviklet.

Ud fra kortet, som du kan se et eksempel på neden for, fik de unge elever en god intro til emnet “Hvordan er vejret på kolonien? med ordsprog og talemåder om vind og vejr. 

Ønsker du at prøve NaturligVis på Koloni – Science Lejrskole, kan du enten booke en af vores ejendomme til din lejrskole, hvor alle undervisningsforløb og -materiale er en del af prisen.

Du kan også selv downloade Hvordan er vejret på kolonien og vores andre gratis læringsforløb til din undervisningen på din skoles grund ved at klikke på knappen nedenfor.