Undervisningsforløb
Undervisningsforløb
Udforsk naturen
Hvad med at give dine elever en fantastisk og lærerig oplevelse i den danske natur?
Har du spørgsmål til materialet?
På Science Lejrskole kan I udforske naturen på den lokation, hvor I afholder jeres lejrskole, uanset om det foregår på Københavns Lærerforenings Koloniers ejendomme eller et andet sted.
Sammen kan du som lærer bruge vores forskellige udviklede elementer, såsom kort og udstyr, og sammensætte et forløb, der passer perfekt til jeres læringsmål og elever. Sjove og lærerige undersøgelser og aktiviteter giver eleverne indsigt i naturens vidunderlige fænomener, processer og sammenhænge.
Klik på Byggeklodser for at se, hvordan materialet er bygget op. Brug for yderligere hjælp? Så kan du søge Hjælp til selvhjælp. Her finder du nyttige værktøjer, der kan hjælpe dig og dine elever med at udforske og lære af naturen. Endelig er der udarbejdet en Guide til lærere, der giver et samlet overblik over Science Lejrskole.
Hvem bor på kolonien?
En mikroekspedition i naturens vidunderlige verden.
Her dukker vi ned i dyrelivet i naturen omkring kolonien. Eleverne træder ind i rollen som nysgerrige forskere, der observerer, udforsker og stiller spørgsmål til det fascinerende dyreliv, der udfolder sig lige dér, hvor de er landet.
De åbner døren til en verden, der har sit helt eget liv. Her kan de få lov at udforske et kriblende samfund af smådyr som tusindben, skolopendre, bænkebidere og edderkopper. Måske finder de en sommerfugl, der ivrigt søger nektar i blomsternes blade. Eller måske følger de en bænkebider på dens vej gennem rådnende træstykker.
Nysgerrighed er deres trofaste følgesvend, og bevæbnet med undersøgelsesgrej oplever eleverne livet i skovbundens dyb, mellem græssets blade, under barkens skjold og i luftens stille sus. De udfordres til at formulere hypoteser og teste dem ved hjælp af naturvidenskabelige metoder.
Igangsættere og Undersøgelser ledsager dem på rejsen, og forløbet kan afrundes med et eller flere produkter. Så sammensæt selv jeres forløb med de forskellige aktiviteter, og lad det blive netop det, I drømmer om.
Så drag ud i eventyret, og find ud af: Hvem bor på kolonien?!
Hvad larmer på kolonien?
En lydoplevelse i naturens mangfoldige verden.
Her vender vi ørerne mod lydene i naturen omkring kolonien. I rollen som forskere lytter eleverne og observerer, udforsker og stiller spørgsmål til de mangeartede lyde, der kommer fra dyr, mennesker og måske biler og maskiner.
De åbner ørerne til en verden, der har sit helt eget lydbillede. Her kan de få lov at udforske det summende orkester af insekter eller det kvidrende fuglekor. Måske finder de ud af, hvor højt de egentligt kan råbe. Eller måske finder de ud af, hvor højt en græshoppe kan synge.
Nysgerrighed er deres trofaste følgesvend, og bevæbnet med decibelmålere og flagermusdetektorer oplever eleverne lydene i skovens højder, ved vandets kant og i flagermusenes ultralydskoncert i mørket. De udfordres til at formulere hypoteser og teste dem ved hjælp af naturvidenskabelige metoder.
Igangsættere og Undersøgelser ledsager dem på rejsen, og forløbet kan afrundes med et eller flere produkter. Så sammensæt selv jeres forløb med de forskellige aktiviteter, og lad det blive netop det, I drømmer om.
Så drag ud i eventyret, og find ud af: Hvad larmer på kolonien?!
Hvordan er vejret på kolonien?
En vejrobservation i naturens omskiftelige verden
Velkommen til meteorologiens verden, hvor vejret udfolder sig som et levende drama omkring jer. Eleverne bliver til små meteorologer, der kan forudsige og forklare vejret. I solens stråler og i vindens susen observerer eleverne vejret og udforsker og stiller spørgsmål til de skiftende vejrfænomener, der udspiller sig omkring kolonien.
Elever får et indblik i en verden, der har sit eget atmosfæriske billede. Her kan de lade sig fordybe i de skiftende malerier, som vejret pensler på himlen og i naturen. Måske finder de ud af, at selv de mindste regndråber er brikker i et større puslespil af naturens vejrelementer. Måske mærker de lavtrykkets blæsevejr på egen krop.
Nysgerrighed er deres trofaste følgesvend, og bevæbnet med termometer, vindmåler og barometer oplever eleverne vejrets skiftende ansigter. De udfordres til at formulere hypoteser og teste dem ved hjælp af naturvidenskabelige metoder.
Igangsættere og Undersøgelser ledsager dem på rejsen, og forløbet kan afrundes med et eller flere produkter. Så sammensæt selv jeres forløb med de forskellige aktiviteter, og lad det blive netop det, I drømmer om.
Så drag ud i eventyret, og find ud af: Hvordan er vejret på kolonien?!
Alle undervisningsforløb
Lad dine elever træde ind i naturens forunderlige rige omkring kolonien. Eleverne bliver nysgerrige forskere, der udforsker og stiller spørgsmål til naturens mangfoldige verden – lige der, hvor I er.
Uanset, om det er omskiftelige vejr, de bølgende lyde, det myldrende dyreliv i vand og på land, de forunderlige sten, der kommer langvejs fra, eller meget andet, så venter der eleverne en spændende og lærerig tid på jeres Science Lejrskole i naturvidenskabens tegn.
Dyk ned i alle vores undervisningsforløb, og drag ud i eventyret.
- Alle
- Hvem bor på kolonien?
- Hvad larmer på kolonien?
- Hvordan er vejret på kolonien?
- Rollespil: Vil vi ha’ vindmøller på kolonien?
- Bestemmelsesduge og plakater
- Skabeloner og ark
- Metode-/videnskort